Luis Enrique: Suarez er uerstattelig

Luis Enrique: Suarez er uerstattelig

726
0
DEL

FC Barcelona vandt i går 3-1 over Eibar hjemme på Camp Nou. Det var især takket være Luis Suarez, der scorede hattrick for mestrene. 

FC Barcelona fik ellers en skidt start på gårsdagens opgør mod Eibar, da de kom bagud tidligt i kampen, men det fandt Luis Suarez sig ikke i.

Før pausen fik han udlignet til 1-1, og i anden halvleg fortsatte han sit show, hvor han scorede to yderligere mål og fuldendte sit hattrick.

Efter kampen havde hans træner Luis Enrique ikke andet end ros tilovers for angriberen fra Uruguay:

– Luis Suarez giver os ekstremt meget. Det han giver os er uvurderligt. Han har power i feltet og er uerstattelig, siger den 45-årige træner til ESPN og fortsætter:

– Det jeg er mest glad for ved mit hold er, at vi kan overkomme ethvert problem, fastslår spanieren, der henviser til Lionel Messis skade.

INGEN KOMMENTARER