Den tidligere `Blues´-forsvarer finder Mourinhos opførsel normal, men mener at kommentarerne til medierne kan virke skadende på nogle Chelseaspillere.
Filipe Luis spillede kun en enkelt sæson under Jose Mourinho og returnerede herefter til Atletico Madrid, men udtaler sig nu om sin tidligere træner:
– Han har sin særlige måde at omgås pressen – særligt når holdet taber, hvilket kan virke skadende på enkelte spillere. Ikke alle spillere forbedrer sig af at få kritik i medierne, fortalte den 30-årige spanier til Yahoo.
Læs også: Chelsea-legende revser Mourinho
Mourinho er kommet under massivt pres efter en haltende start i Premier League, med kun 7 sejre ud af 12 mulige. Han er blevet straffet to gange for at kritiserer kampenes officials og har desuden fået en karantænedom, hvilket ikke overrasker Luis:
– Nogle gange har han ret, andre gange tager han fejl. Nogen gange mener folk at det er absurd, det han siger, og andre gange er de enige. Det er sådan han fungerer. Jeg ser det som normalt.
Læs også: Bekræftet: Mourinho idømmes stadionkarantæne samt bøde
Selvom Luis kun spillede 15 kampe for Chelsea, før han drog tilbage til Madrid, ser han sin tid i England som en succes:
– Jeg synes min tid i Chelsea var en personlig triumf. På et år vandt jeg to titler. Jeg har et trofæ derhjemme, som der ikke er mange der kan bryste sig af i form af Premer League-titlen.
Filipe Luis blev køb af Atletico Madrid for omkring 16 millioner euro før denne sæson.