Magnus Eriksson vil tilbage til Malmö

Magnus Eriksson vil tilbage til Malmö

620
0
DEL

Selvom Brøndby i sommers hentede Magnus Eriksson til klubben, så har den tidligere Malmö spiller stadig drømme om, at komme tilbage til sin gamle klub.

I det forgangne transfervindue hentede Brøndby Magnus Eriksson til klubben, og det var på en kontrakt som er gældende de næste fire år. Alligevel udelukker svenskeren ikke et comeback til Malmö FF, som han har en stor kærlighed til.

– Mit hjerte vil gerne tilbage og spille for Malmö FF igen. Jeg har rigtig store følelser for klubben, og jeg følger med i hver eneste kamp. Jeg håber, at jeg får mulighed for at komme tilbage en dag, siger Magnus Eriksson til FD.

Den 25-årige svensker fortæller i øvrigt, at Brøndby var det bedste alternativ, da Malmö ikke havde udtrykt interesse for Eriksson.

– Brøndby var det første alternativ, som dukkede op, og det føltes meget tillokkende, og det har været godt. Desuden skal man kun lige over broen for at komme til Malmö. Da Brøndby kom ind i billedet, startede dialogen, og så gik det hurtigt derfra, fortæller han.

Magnus Eriksson har i denne sæson spillet 12 Superligakampe for Brøndby, og udsigterne til flere kampe i den blågule trøje er ret store.

INGEN KOMMENTARER