Marseille-keeper spøger i Premier League

Marseille-keeper spøger i Premier League

615
0
DEL

Olympique Marseilles 30-årige målmand Steve Mandanda er i søgelyset hos adskillige Premier League-klubber, der angiveligt vil forsøge at hente franskmanden til det engelske i det forestående transfervindue. Mandanda foretrækker dog et skifte til en bestemt klub. 

Den franske målmand med congolesiske rødder har tørnet ud for Marseille siden 2007, men den rutinerede Mandanda kan meget snart være fortid i klubben.

Ihvertfald meldes Aston Villa, Norwich City og Newcastle United interesseret i målmandens underskrift.

Aston Villa ser gerne, at Mandanda afløser klubbens aldrende målmand Brad Guzan, som Villa-manager, Remi Garde, ikke føler sig overbevist om.

Newcastle og Norwich er således også på udkig efter ny sidste skanse mellem stængerne, eftersom begge klubber har roteret en del på målmandspositionen i indeværende sæson.

Den franske landsholdsmålmand foretrækker dog et skifte til en helt fjerde klub – Liverpool. Dette erfarer Daily Mail. Anfield virker heller ikke som en usandsynlig destination for Mandanda, da klubbens nuværende førsteprioritet i buret, Simon Mignolet, har været meget svingende i sine præstationer i denne sæson. Det kunne således tænkes, at Liverpool-manager Jürgen Klopp er på udkig efter ny keeper.

Steve Mandanda er ihvertfald en yderst attraktiv mulighed på målmandspositionen, idet hans kontrakt med Marseille udløber til sommer. Han kan derfor tilknyttes klubben for en yderst favorabel pris.

 

INGEN KOMMENTARER