Martinez forundret over klubbernes lyst til fyringer

Martinez forundret over klubbernes lyst til fyringer

601
0
DEL

Roberto Martinez er forundret over klubbernes lille tålmodighed overfor cheftrænerne for tiden. 

Manchester Uniteds manager Louis van Gaal meldes fyringstruet efter seks kampe uden sejr i streg. Noget, der undrer flere af hollænderens kollegaer.

Everton-manageren mener ikke, at det styrker klubberne at ændre så drastisk i tide og utide.

– Det er et billede på fodboldens generelle udvikling. Det hele handler om at sælge nye projekter til fansene. Sådan var det ikke før i tiden, men nu skal manageren og kursen ændres efter to-tre nederlag, siger Martinez og fortsætter:

–  Der er sket en radikal ændring på det punkt i løbet af de seneste 15 år, og udbredelsen af de sociale medier har helt sikkert spillet en rolle. Du skal ikke forvente at få succes, hvis du vil fyre manageren, hver gang du som klub gennemgår en mager periode, afslutter han.

INGEN KOMMENTARER