Medie: Arsenal klar til at forlænge med Wenger

Medie: Arsenal klar til at forlænge med Wenger

643
0
DEL

Med gårsdagens 2-1 sejr over Everton, overhalede Arsenal Manchester City, og kravlede dermed helt til tops i Premier League for første gang i over et år. Dette står London-klubben nu klar til at belønne i form af en kontraktforlængelse til den franske cheftræner.

Selvom Arsenal kom haltende fra start i denne sæsons Premier League, har den engelske storklub for alvor fået vendt skuden. Af selvsamme årsag kan den ellers så ofte kritiserede træner, Arsene Wenger, se frem til en kontraktforlængelse, der binder franskmanden til Arsenal til 2019. Dette rapporterer den engelske avis, The Mirror.

Wengers nuværende kontrakt løber til sommeren 2017, men med en fornyet optimisme og tro på tingene håber, London-klubben nu at kunne forlænge med Wenger på trods af, at det er 11 år siden franskmanden sidst førte dem hele vejen til Premier League-triumf i den famøse ‘Invincible-sæson’.

Ydermere rapporterer The Mirror, at der er penge til det kommende transfervindue i januar, hvis den 66-årige cheftræner ønsker at forstærke truppen.

Med gårsdagens 2-1 sejr over ‘The Toffees’ (Everton, red.), kunne Wenger også skrive sig ind i Premier Leagues historiebøger. Sejren gjorde ham nemlig til den første Premier League-manager til at spille 20 hjemmekampe mod den samme modstander og ikke tabe en eneste af dem.

Denne imponerende statistik gør ham naturligvis kun en endnu mere populær skikkelse i den nordlige del af London.

INGEN KOMMENTARER