Medie: Bundesliga-stjerne er på vej til Real Madrid

Medie: Bundesliga-stjerne er på vej til Real Madrid

804
0
DEL

Når transfervinduet står åbent, så er Real Madrid ofte allestedsværende, hvad angår rygter og mulige indkøb. Denne januar-måned er ingen undtagelse og nu går snakken på, at en Wolfsburg-spiller kan blive Zinedine Zidanes første indkøb som cheftræner i Real Madrid.

Zinedine Zidane skulle eftersigende være alt andet end tryg ved hans venstreback Marcelos hyppige skadespauser. Derfor skulle han være på udgik efter forstærkning til den position. Nu tyder noget på, at han har fundet den forstærkning i Wolfsburg.

Der er tale om den ekstremt talentfulde back, Ricardo Rodriguez, der både er en stor stjerne i Wolfsburg og også på det schweiziske landshold, har vist fantastiske takter på Wolfsburg-holdet, hvor det, siden ankomsten i 2012, er blevet til mere end 100 kampe og over 10 mål for backen, som dermed både kan bryste sig af fine defensive og i den grad offensive kvaliteter.

Ifølge Goal.com, så er Rodriguez så godt som på vej til Real Madrid, men hovedpersonen selv insisterer dog på, at han ikke har hørt noget konkret om et skifte til den spanske hovedstad.

Den 23-årige back kom som sagt til Wolfsburg i 2012. Før sin ankomst til Wolfsburg havde Rodriguez spillet i schweiziske FC Zürich, hvor han både havde optrådt på ungdomsholdene og altså førsteholdet.

INGEN KOMMENTARER