Medie: Chelsea sælger Timo Werner til RB Leipzig

Medie: Chelsea sælger Timo Werner til RB Leipzig

81
0
DEL

London-storklubben Chelsea er nået til enighed med RB Leipzig om et salg af tyske Timo Werner, der længe har været rygtet væk fra Stamford Bridge.

Tilbage i sommeren 2020 var Chelsea på rov i RB Leipzig, hvor man hentede den tyske landsholdsspiller Timo Werner på en lang kontrakt.

Den 26-årige angriber har dog ikke for alvor slået til i den engelske storklub, og nu er han på vej retur til RB Leipzig.

Ifølge Sky Sports er der tale om en permanent aftale, hvor Bundesliga-klubben køber Werner for 30 millioner euro plus bonusser.

Det svarer til i omegnen af 223 millioner kroner for angriberen, som Chelsea ifølge Transfermarkt købte for lidt under 400 millioner kroner.

Timo Werner står samlet set noteret for 89 kampe i Chelsea-trøjen, hvor han har kvitteret med 23 scoringer og 21 oplæg til mål.

Derudover har Werner optrådt 53 gange for det tyske landshold, hvor det er blevet til 24 fuldtræffere.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER