En række spillere i Chelsea skulle angiveligt være stærkt utilfredse med manager José Mourinho, mens andre skulle være decideret rystede over portugiserens eskapader på – og uden for banen.
Hvad der tidligere har lignet begejstring for José Mourinhos pressetække og konstante selviscenesættelse for at tage presset og dreje fokusset har nu vist sig at være gået over i decideret utilfredshed.
Daily Mirror skriver i tirsdagens avisudgave, at en række Chelsea-spillere skulle være utilfredse med Mourinhos konstante udskejelser.
Det berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, var det postyr, Chelsea-manageren skabte i pausen på Upton Park i weekenden, hvor han angiveligt skulle have forsøgt at trænge ind på dommernes omklædningsrum for at råbe: “Du er fucking blød!” til kampdommeren Jonathan Moss.
Avisen skriver endvidere, at der på trods af den påståede utilfredshed med managerens udskejelser fortsat er opbakning til ham fra spillertruppen.