Medie: Unavngiven Chelsea-spiller vil ‘hellere tabe end vinde for Mourinho’

Medie: Unavngiven Chelsea-spiller vil ‘hellere tabe end vinde for Mourinho’

1846
0
DEL

Chelsea-manager José Mourinho er oven på gårsdagens nederlag til Liverpool presset som aldrig før. Et pres som han måske er ved at bukke under for. Stemningen i London-klubbens omklædningsrum er ihvertfald meget trykket ifølge BBC. 

Med lørdagens nederlag til Jürgen Klopps mandskab fra Beatles-byen, kunne Chelsea gå fra banen som tabere for 6. gang i denne sæsons udgave af Premier League. I sidste sæson blev det kun til tre nederlag i 38 ligekampe, mens de i denne sæson allerede har tabt dobbelt så mange kampe.

Situation hos ‘The Blues’ er derfor yderst tilspidset. For at gøre ondt værre for den pressede portugiser i det brandvarme trænersæde, er flere Chelsea-spillere begyndt at vende ryggen til Mourinho. Det melder BBC-journalist Garry Richardson i dagens udgave af Sportsweek.

Disse eksklusive informationer har den britiske journalist fået af en nuværende Chelsea-spiller.

– Jeg har fået at vide, at Mourinhos forhold til mange af spillerne er meget anstrengt, afslører Garry Richardson og fortsætter:

– Jeg har fået at vide, at de er blevet trætte af den måde, som han (José Mourinho, red.) behandler spillerne på. De har fået nok af hans udbrud. Jeg har også fået at vide, at Mourinhos forhold til Eden Hazard er meget anstrengt.

– Forleden sagde en af spillerne til mig, ‘Jeg vil hellere tabe end vinde for ham’ (José Mourinho, red.), afslører den erfarne journalist og afslutter:

– Selv om citatet muligvis er blevet sagt, imens bølgerne er gået højt, så giver det måske et indblik i sindstilstanden hos nogle af Chelsea-spillerne.

Mourinho og Co. indtager i skrivende stund en meget skuffende 15. plads i den bedste engelske liga, Premier League.

INGEN KOMMENTARER