Michu vender tilbage til spanien… Til 4. division

Michu vender tilbage til spanien… Til 4. division

1182
0
DEL

For et år siden spillede Michu Champions League. Denne weekend håber han at få spilletid i den fjerdebedste række i Spanien.

Den tidligere spanske landsholdsspiller ophævede for nyligt sin kontrakt med Swansea, der til dagligt spiller i Premier League. Hvis papirarbejdet går i orden, så kan Michu på lørdag løbe på banen for Union Popular de Langreo, der spiller i den såkaldte Tercera division, der er en regional division bestående af 17 grupper. Michus bror, Hernan Perez, er i øvrigt træner for Union Popular de Langreo.

Michu scorede 18 liga-mål i sin første sæson i Premier League. Denne bedrift fik direktøren i Swansea til at værdisætte Michu til omkring 300 millioner kroner. I 2014 debuterede Michu for det spanske landshold i forbindelse med kvalifikationen til VM 2014. Siden da er hans karriere dog stort set blevet lagt i ruin af en ankelskade.

Michu, der i dag er 29 år gammel, håber på at genstarte og genopbygge sin karriere sin karriere med Union Popular de Langreo som springbræt. Sidste gang han spillede på niveau med Union Popular de Langreo var for 12 år siden.

Hernan Perez sagde at Michu var helt helbredt for sin ankelskade. Han tilføjer dog at Michu har tabt mere end tid ved at være skadet. Det er gået hårdt udover hans psyke og form. Derudover er det stadig uvist, hvordan Michus ankel vil reagere på at blive udsat for en egentlig kamp. Perez indrømmer også at Michus psykiske bedring har været mindst ligeså vigtig som den fysiske.

– Han har lidt forfærdeligt. Mange mennesker ville have kastet håndlædet i ringen allerede.

– Det psykologiske element er sandsynligvis det vi skal arbejde på. Ikke fordi han har det skidt, men det er et faktum at han er gået fra at være professionel fodboldspiller til at hans karriere nu har været afbrudt i næsten to år. Han skal genopbygges, føle sig som en sportsmand igen, føle sig nyttig, føle sig sund og rask. Han er en stærk mand og i løbet af kort tid tror jeg, at han er 100 % klar igen, fysisk såvel som psykisk, udtalte Perez til Radio Marca.

 

 

 

INGEN KOMMENTARER