Mick Øgendahl var skyld i Højbjerg-forsinkelse

Mick Øgendahl var skyld i Højbjerg-forsinkelse

998
0
DEL

Gårsdagens store samtaleemne i forbindelse med landsholdet var at den unge, talentfulde Schalke-spiller Pierre Emile Højbjerg kom for sent til træningen, hvor han hånligt blev klappet på banen af sine holdkammerater.

Højbjerg blev torsdag formiddag, i et interview med BT, bedt om en forklaring på, hvorfor han kom for sent til træningen i går.

– Jeg skulle se et ekstra afsnit af Tomgang, og så skulle jeg lige se det færdigt.

Pierre Emile Højbjerg skylder dermed skylden for sin forsinkelse på satire-programmet Tomgang, der er lavet af Mick Øgendahl.

I virkeligheden havde forsinkelsen en langt mere lavpraktisk grund. Træningen var nemlig blevet rykket et kvarter frem, hvilket Højbjerg tydeligvis ikke havde fanget. Morten Olsen er kendt for at se meget hårdt på det med disciplin og den slags. Ikke desto mindre var Morten Olsen i stand til at smile over episoden, der allerede nu er et overstået kapitel for landstræneren.

– Det er bagateller. Det klarer vi. Det er en stor historie for medierne og en lille historie for os, sagde Olsen til BT.

Man kunne god godt have frygtet at sådan et optrin ville have fået konsekvenser for den unge midtbanespiller. Nicklas Bendtner er for eksempel tidligere blevet taget af holdet i Wolfsburg for lignende forseelser, men alt tyder altså på, at Pierre Emile Højbjerg går fri i denne omgang.

Landsholdet træner for sidste gang i Danmark torsdag, hvorefter man fredag flyver til Stockholm. Lørdag aften venter så den første af to play-off-kampe mod svenskerne, der skal afgøre om Danmark kommer med til EM-slutrunden i Frankrig næste år.

INGEN KOMMENTARER