Milan-keeper ude på ubestemt tid

Milan-keeper ude på ubestemt tid

1164
0
DEL

AC Milans spanske målmand Diego Lopez må se frem til en længere skadespause. Dette afslørede den italienske storklub mandag på klubbens egen hjemmeside.

 AC Milan-træner Sinisa Mihajlovic må for en stund se bort fra sin 33-årige målmand, der i flere måneder har oplevet problemer med sit venstre knæ. Diagnosen lyder på ‘patellar tendonitis’, der i daglig tale kaldes ‘springerknæ’.

Den tidligere Real Madrid-målmand er indtil nu blevet behandlet af en fysioterapeut, imens han har trænet og spillet kamp.

Oven på en konsultation af professor og specialist Mikel Sanchez, har Milano-klubbens lægestab besluttet, at Lopez skal holde en pause på ubestemt tid, således han kan følge et specifikt genoptræningsprogram.

Spanieren har i de seneste tre kampe måtte se sig slået af sin 17 år yngre konkurrent Gianluigi Donnarumma, der har slået den rutinerede målmand af pinden.

Diego Lopez ankom sidste sommer til San Siro, hvor han øjeblikketligt tilspillede sig en startplads i Milan-buret.

INGEN KOMMENTARER