Unge Mbaye Niang er atter tilbage i AC Milans kamptrup, når de søndag aften møder Lazio i en svær udekamp. Milano-klubben må dog fortsat undvære Mario Balotelli, Ignazio Abate samt den langtidsskadede Jeremy Menez.
Cheftræner Sinisa Mihajlovic råder over Mbaye Niang for første gang i flere måneder. Den unge franskmand er kommet sig efter at have brækket en knogle i foden tilbage i august måned, og han er derfor disponibel til morgendagens kamp i Rom, hvor AC Milan møder Lazio.
Mbaye Niang er da også med i den kamptrup, Sinisa Mihajlovic har udtaget forud for kampen søndag aften, men den serbiske cheftræner må fortsat se bort fra superstjernen Mario Balotelli, der stadig lider af sportsbrok.
Også højrebacken Ignazio Abate er ude med den skade, han pådrog sig i midtugen i kampen mod Chievo.
Ligeledes bliver langtidsskadede Jeremy Menez heller ikke klar for ‘Rossoneri’.