Milan-spiller: En kamp mod Juventus er som en finale

Milan-spiller: En kamp mod Juventus er som en finale

860
0
DEL

Efter landsholdspausen møder AC Milan konkurrenterne fra Juventus, og det er en kamp, som Luiz Adriano ser frem til. 

28-årige Luiz Adriano skiftede til den italienske klub i sommer, og Adriano selv, kan da godt mærke at konkurrencen er hårdere i Milan.

– Jeg er her for at give mine holdkammerater en hjælpende hånd, ligesom jeg altid har gjort. Alle er dygtige nok til at komme på holdet her. Der er ikke nogle faste førsteholdsspillere, så jeg vil være klar til, altid at spille en rolle når holdet har brug for mig, siger Luiz Adriano til Milans officielle hjemmeside.

Efter landsholdspausen står AC Milan over for et møde med Juventus, og det er et møde som Luiz Adriano ikke kan vente med at spille.

– Jeg har mødt Juventus to gange før i min karriere. De har en rigtig stærk defensiv, med tre dygtige spillere nede bagved. Vores angribere vil få det svært over for dem. En kamp mod Juventus kan sammenlignes med en finale. Det er en af de største kampe i sæsonen.

– Træneren har mange muligheder oppe foran med spillere som Niang, Balotelli og Bacca. Men lige meget hvem der spiller, er det vigtigste at spille godt som et hold. Vi er her allesammen for at nå det samme mål, afslutter Luiz Adriano.

AC Milan møder Juventus på udebane d. 21 november.

INGEN KOMMENTARER