Milan-talents agent: Han vil gerne blive i klubben

Milan-talents agent: Han vil gerne blive i klubben

837
0
DEL

AC Milans 19-årige José har endnu ikke spillet for milaneserne i indeværende sæson. Trods dette ønsker spilleren at blive på San Siro.

Den unge midtbanespiller ankom denne sommer til Milano-klubben oven på to sæsoner i Parma FC. Han underskrev i den forbindelse en 4-årig med den italienske storklub.
Det bliver dog fire meget lange år, hvis de fortsætter på samme vis som hidtil. Argentineren har nemlig endnu ikke fået ét minuts spilletid i denne sæsons udgave af Serie A. En stor kontrast til sidste sæson, hvor han var fast mand for det konkursramte Parma-mandskab, der endte med at rykke ned.

Ifølge Mauris agent er spilleren ikke tilfreds med den nuværende situation, men ønsker fortsat at blive i klubben. Det understregede spillerens agent Dino Zampacorta i et interview til Fantagazetta:

– Hvis de sender ham (Mauri, red.) på lån, er det et bevis på, at Milan ikke mener, at han er god nok til klubben. Dette står i skarp kontrast til hvad, der blev sagt i juni, fortæller Zampacorta og stiller samtidig spørgsmålstegn til, hvorfor Mauri endnu ikke har fået spilletid for Milan:

– Hvorfor Mauri ikke spiller? Det skal du spørge træneren (Sinisa Mihajlovic, red.) om. Det overrasker mig meget, at han (Mauri, red.), som den eneste, ikke har fået en chance, forklarer argentinerens agent og afslutter:

– Vi vil mødes med Milan i december, hvor vi vil diskutere situationen. Vores intention er at blive her, men hvis klubben ikke er af samme opfattelse, vil vi se os omkring. Men jeg gentager – et lejeophold er ikke en løsning, vi synes om.

Milan møder lørdag aften Atalanta, hvor José Mauri med stor sandsynlighed på ny må se til fra bænken.

INGEN KOMMENTARER