Milan træner før Lazio-brag: Vi skal give vores allerbedste

Milan træner før Lazio-brag: Vi skal give vores allerbedste

765
0
DEL

AC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic mener, at det hele handler om karakter, attitude og hjerte, og serberen opfordrer holdet til at gå ud og give det bedste, de har lært i Rom søndag aften. 

Lazio tager imod AC Milan søndag aften, og milanesernes cheftræner Sinisa Mihajlovic ser hjemmeholdet som en svær modstander, de dog godt kan slå, hvis spillerne giver alt.

– Som jeg ofte siger, så er der 13 hold i ligaen, vi kan møde, hvor vi vil starte som favoritter. Så er der fem eller seks hold, hvor der er alt at spille for. Et af disse hold er Lazio, siger Mihajlovic til klubbens egen hjemmeside.

– Vi tager til Rom for at forsøge at vinde. Vi ved, at Lazio har haft nogle problemer på vejen, men på hjemmebane har de vundet otte ud af otte kampe i alle turneringer. For at komme hjem med en sejr, skal vi give den bedste præstation, vi har leveret i sæsonen. Jeg har tiltro til mine spillere, og vi har styrken til at slå Lazio, fortsætter Milan-træneren.

Mihajlovic har udset sig Lazios svagheder, som han bestemt mener, at de har, og han hæfter sig ved Milans gode stime, der har givet holdet fornyet selvtillid. Milan-træneren mener, at det hele handler om attitude og ikke taktik.

– Vi vil forsøge at lægge noget på vores spil og vinde. De (Lazio, red.) har svage punkter. Mentalt er vi stærkere efter tre kampe i streg, hvor vi ikke er blevet slået, og vi ønsker at forlænge den stime. Alt sammen handler om vores attitude, da en formation hverken får dig til at tabe eller vinde, fastslår han.

Kampen mellem Lazio og AC Milan fløjtes i gang 20:45, og braget kan ses på TV3 Sport 2.

INGEN KOMMENTARER