Mourinho kalder sin straf for en skændsel: Utroligt, jeg ikke har fået...

Mourinho kalder sin straf for en skændsel: Utroligt, jeg ikke har fået fodlænke på

1067
0
DEL

Chelsea-manageren José Mourinho kalder den straf, han er blevet tildelt af FA ovenpå sine udtalelser om dommerne, for en stor skændsel, og at straffen nærmer sig tilstande, hvor han skulle have haft en fodlænke på.

José Mourinho lægger ikke fingrene imellem, når han skal ytre sin mening om den straf, han har fået af FA som følge af udtalelserne ovenpå nederlaget til Southampton for to uger siden.

Portugiseren kalder straffen for en skændsel og fortæller, at han trods alt er glad for, at han ikke har fået fodlænke på.

– Jeg risikerer noget for hvert ord, jeg siger. Jeg er glad for, jeg ikke har fået fodlænke på. Jeg synes ikke, det er meget langt fra det, men jeg er glad for, jeg ikke har fået fodlænke, fortæller Chelsea-manageren i bedste Mourinho-facon ifølge Daily Star.

– Jeg synes også, at bøden på 50.000 pund i den verden, vi lever i i dag, absolut er en skændsel. En stor skændsel, fortsætter den pressede manager.

– Og jeg synes også, at muligheden for kampkarantænen er noget helt forbløffende, forklarer Mourinho videre.

Om udtalelser som denne vil have en yderligere konsekvens for José Mourinho, vil tiden vise.

INGEN KOMMENTARER