Mourinho vil sandsynligvis omgå sin karantæne

Mourinho vil sandsynligvis omgå sin karantæne

876
0
DEL

Chelsea træneren Jose Mourinho har modtaget en spilledags karantæne af det engelske fodboldforbund FA. Det betyder at han ikke må være til stede når Chelsea spiller på udebane denne weekend mod Stoke. Hovedpersonen selv har dog sandsynligvis tænkt sig at omgå denne karantæne ved hjælp af sin mobiltelefon.

Jose Mourinho har modtaget en spilledags karantæne, og i øvrigt en bøde på £40.000, for kommentarer rettet mod dommeren Jon Moss. Mourinho kan dog stadig nå at appelere dommen. Selv hvis dette ikke lykkedes, så kan det på ingen måde udelukkes at Mourinho får sat sit touch på kampen alligevel.

Mourinho har til hensigt at se kampen mellem Stoke og Chelsea på holdets hotel. Han vil i løbet af kampen have mulighed for at være i telefonisk kontakt med Chelseas øvrige trænerstab, der vil være til stede på Britannia Stadium.

Det er meget sandsynligt, hvis han altså benytter sig af muligheden for telefonisk kontakt, at han vil slippe af sted med det, da FA ikke har nogen jordisk chance for at overvåge den slags. Det betyder dermed at Mourinho vil have mulighed for at lave taktiske ændringer i den kamp, der kan komme til at afgøre hans fremtid.

Selve sagen udspillede sig i halvlegen da Chelsea tabte 2-1 til West Ham. Her skulle Mourinho have kommet med upassende kommentarer rettet mod kampens dommer Jon Moss. Mourinho skulle eftersigende have sagt:

– Arsene Wenger havde ret. Du er f****** blød.

Efter denne udtalelse blev Mourinho bortvist fra trænerbåsen og var dermed tvunget til at se anden halvleg fra tribunen. Nu har han altså fået en bøde og en spilledags karantæne oven i hatten.

Onsdagens sejr over Dynamo Kiev i Champions League lettede utvivlsomt på det pres, Mourinho er underlagt for tiden, men et nederlag til Stoke i weekende vil bringe Mourinho tilbage i en position, hvor han er truet.

I en lignende sag fra 2005 går rygterne på, at Mourinho skulle have omgået en lignende karantæne ved at gemme sig i en vasketøjskurv, hvorfor han var i stand til både at snakke med spillerne før kampen, men også foretage ændringer i halvlegen. Det bliver under alle omstændigheder spændende at se, hvad Mourinho har oppe i ærmet, hvis det overhovedet kommer til at se dagens lys.

INGEN KOMMENTARER