Ovenpå et noget skuffende resultat i Capital One Cuppen udtaler Arsenal-bossen nu, at Championship-holdene er blevet væsentligt bedre.
Sheffield Wednesday kunne tirsdag aften hive sig sejrsrigt ud af et opgør mod Premier Leagues nr. 2, nemlig Arsenal.
– Arsène Wenger kritiserer debutanter efter nederlag
Et resultat der er noget skuffende for ‘The Gunners’, men dog et resultat der er velfortjent ifølge Arsene Wenger.
– Du er nødt til at gratulere Sheffield Wednesday, de leverede en rigtig god kamp, meget resolut og dynamisk. De fortjente at vinde.
Wenger forklarer yderligere til The Daily Mail, hvordan holdene i Championship er blevet meget bedre. Han begrunder det med den store mængde af udlændinge, der er kommet til Premier League.
– Fordi der er så mange udenlandske spillere i Premier League, vælger flere gode (engelske) spillere at spille i Championship. Niveauet i Championship er steget, og man ser, at vi ikke havde nok erfaring til at vinde denne type kampe.
Arsenal havde både Petr Cech, Per Mertesacker, Mathieu Debuchy, Alex Oxlade-Chamberlain og Olivier Giroud i startopstillingen mod Sheffield Wednesday.