Nu falder hammeren: Bendtner straffet for at komme for sent

Nu falder hammeren: Bendtner straffet for at komme for sent

945
0
DEL

Det er vist ingen hemmelighed, at Nicklas Bendtners dage i Wolfsburg er talte. Den er udisciplinerede dansker er om muligt røget endnu længere ud i kulden i Volkswagen-byen, og han har nu modtaget en benhård straf efter at komme 45 minutter for sent til tirdagens træning. 

Den 28-årige angriber kan meget vel snart begynde at pakke sine ting i det tyske og overveje hvilke muligheder, der er til sommer, når han atter skal på jagt efter en ny arbejdsgiver. Dette må synes at være konklusionen efter, at Wolfsburg-træner, Dieter Hecking, efter dagens træning afslørede, at Bendtner fremover skal træne alene som følge af at have sovet over sig.

Læs også: Bendtner efter træningsbommert: Jeg hørte ikke vækkeuret

– Dieter Hecking har efter træningen sagt, at det fremover vil gå med Nicklas Bendtner, som det går i dag – nemlig at han skal træne alene frem til sommer, hvor man så vil prøve at komme af med ham, fortalte Bild-reporter Kurt Hoffmann til bt.dk.

Selvom begge parter med al sandsynlighed ønsker at afslutte det mislykket samarbejde, kommer dette dog ikke til at ske. Det mener Kurt Hoffmann.

– Det er ikke så nemt. Realistisk set kan Wolfsburg ikke komme ud af kontrakten lige nu. Han er blevet straffet lige så hårdt, som klubben kan straffe ham for nuværende.

Udover at skulle træne alene i den resterende del af sæsonen har den tidligere Arsenal-angriber også modtaget en bøde på 17.000 kr. for ikke at møde op til tiden.

Læs også: Barcelona forlænger med brasilianer

Nu venter der altså et langt og isoleret forår for danskeren, der mere end nogensinde før har brug for en dygtig agent, som kan skaffe den kontroversielle frontløber en ny klub. Ikke just en nem opgave taget Bendtners udskejelser over årene i betragtning.

 

INGEN KOMMENTARER