Nytilkommen Milan-angriber: Jeg skal vænne mig til Serie A

Nytilkommen Milan-angriber: Jeg skal vænne mig til Serie A

806
0
DEL

Brasilianske Luiz Adriano ankom i sommer til AC Milan efter otte år i det ukrainske hos Shaktar Donetsk. Med andre ord, en omvæltning for den 28-årige angriber

Luiz Adriano har det seneste stykke tid været at finde på Milan-bænken, og ifølge hovedpersonen selv skyldes det trænerens (Sinisa Mihajlovic, red.) spillesystem, som han skal gøre sig fortrolig med.

– Jeg skal vænne mig til at spille med en anden angriber, efter at jeg har været enlig angriber i otte år hos Shaktar, forklarer Milans brasilianer til Goal.com og tilføjer:

– Men jeg tror ikke, at der vil opstå problemer ved at spille med en anden angriber og dermed dele arbejdet i front.

På trods af den blandede sæsonstart for både Luiz Adriano og de rød/sorte fra Milano, har angriberen tiltro til sin træner, Sinisa Mihajlovic.

– Mihajlovic får os til at arbejde hårdt, og han vil altid have os til at fokusere på målet. Han (Mihajlovic, red.) taler rigtig meget til os alle, og han er en fantastisk fyr, men også krævende. Målet er at vende tilbage til Champions League samt være med i mesterskabskampen, og jeg tror, at dette hold er klar til det, afslutter Adriano.

Luiz Adriano har i indeværende Serie A-sæson nettet to gange for milaneserne. I de otte år han tilbragte i det ukrainske blev det til 128 mål i 266 optrædener.

INGEN KOMMENTARER