Officielt: FCN henter belgisk forsvarsspiller

Officielt: FCN henter belgisk forsvarsspiller

718
0
DEL

Den belgiske forsvarsspiller Jonathan Vervoort, der har trænet med i FC Nordsjælland de seneste to uger, har bundet sig til en kontrakt med klubben. Aftalen gælder frem til sommer. 

FC Nordsjælland har skærpet konkurrencen i de bagerste geleder. Således kan sportsdirektør Carsten V. Jensen præsentere 22-årige Jonathan Vervoort, der har været til prøvetræning i klubben den seneste tid.

– Jonathan kommer ind for at styrke konkurrencen i forsvaret. Selvom han har været uden kamp i et stykke tid, har han vist gode takter i træningen og reserveholdskampene. Han kommer fra en god skole i Belgien, hvor han er uddannet hos Anderlecht, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

– Han er en meget atletisk spiller, som er aggressiv i sit forsvarsspil og samtidig rolig med bolden. Han skal tage konkurrencen op med vores andre spillere i forsvaret og presse dem yderligere, fortæller CV.

Jonathan Vervoort har tidligere gjort sig på diverse belgiske ungdomslandshold.

INGEN KOMMENTARER