Ombejlet spanier: Ja, jeg har en frikøbsklausul

Ombejlet spanier: Ja, jeg har en frikøbsklausul

982
0
DEL

Både Arsenal og FC Barcelona har været sat i forbindelse med Celta Vigo-stjernen Nolito, og nu bekræfter den ombejlede offensivspiller, at hans kontrakt indeholder en frikøbsklausul.

28-årige Nolito har imponeret stort for Celta Vigo gennem de seneste sæsoner, og det har vakt genklang i både Barcelona og London.

Således skulle Arséne Wenger være klar til at smide penge efter den gennembrudsstærke kantspiller, mens også mægtige FC Barcelona er meldt interesseret.

Hovedpersonen selv henviser blot til den frikøbsklausul, der tilsyneladende er i hans kontrakt.

– Jeg kan forstå, at I ønsker at snakke om det, men jeg venter ikke til transfervinduet i januar. Der er en frikøbsklausul (i Nolitos kontrakt, red.). Så enkelt er det. Det hold, som er interesseret i mig, burde henvende sig hos Celta, forklarer Nolito ifølge Tribal Football.

Nolito har fundet vejen til netmaskerne fem gange på syv kampe i La Liga i denne sæson.

INGEN KOMMENTARER