Opbakning til Mourinho fra egne rækker

Opbakning til Mourinho fra egne rækker

809
0
DEL

Jose Mourinho, der ved hjælp af disse Stoke-fans trods alt var repræsenteret på Britannia Stadium i Stoke, trods den karantæne, der fraholdt hovedpersonen selv at deltage, bliver nu bakket op fra egne række. Den forholdvist nyerhvervede Chelsea-målmand udtrykker nemlig sin støtte for den portugisiske træner, trods de svære tider for klubben. 

Lørdag aften stak Stoke-spilleren Marko Arnautovic en kæp i hjulet for Jose Mourinhos håb om genrejsning i Premier League, i hvert fald for en stund. Den østrigske landsholdsspiller stod nemlig for kampens eneste scoring da Stoke på hjemmebane besejrede Chelsea 1-0. Dette får dog ikke Chelseas målmand Asmir Begovic, der i øvrigt fik alle 90 minutter på banen mod Stoke, til at tvivle på sin træner. Nærmere det modsatte.

– Vi står bag manageren – det kan du se på vores indsats på banen. Vi synes, han er den rette mand og en, vi arbejder hårdt for. Hans ånd og tilstedeværelse er der altid. Vi ønskede at få et godt resultat for ham, siger Asmir Begvic til BBC.

Noget der gav forhåbninger om, at skuden var ved at vende for Mourinho og Chelsea var den 2-1 sejr, som klubben kæmpede sig til i midtugens Champions League opgør imod Dynamo Kiev. Hvis man ser på kampen mod Stoke i går aftes, så var det vist langt fra tilfældet. Nederlaget i går aftes har på ny sat gang i spekulationerne om Mourinhos brud med de forsvarende Premier League mestre.

Chelsea har i denne sæson på ingen måde levet op til, hvad man kunne forvente af mandskabet, der sidste sæson blev Premier League mestre. Chelseas holdkort, der byder på navne som Eden Hazard, Pedro, Fabregas og Gary Cahill bare for at nævne nogle få, understreger også det groteske i, at Chelsea på nuværende tidspunkt er 15 pladser fra den førsteplads de dominerede i sidste sæson og kun 2 pladser fra at være under nedrykningsstregen.

INGEN KOMMENTARER