Ove Pedersen er ifølge Nordjyske på vej til at kunne blive ham, der skal agere redningsmand for nedrykningstruet Hobro. Den rutinerede træner har optrådt i en række Superliga-klubber tidligere, og nu kan han være på vej til at blive genforenet med landets bedste fodboldrække.
Siden Jonas Dal forlod Hobro, har der været store spekulationer om, hvem der egentlig skulle blive redningsmanden for den lille nordjyske klub. Flere navne er blevet nævnt i denne sammenhæng, og nu kan en rutineret herre være på vej til oprykkerne.
– Jeg vil ikke kommentere navne, men jeg vil gerne sige, at vi er på udkig efter en træner, der kan flytte klubben i den rigtige retning og vigtigst af alt vinde nogle fodboldkampe.
– Vi har tidligere haft held med unge trænere, men vi må også sige, at vi som klub er et andet sted i dag. Det vil nok ikke være en dum idé med en træner, der har erfaring med noget af det, der venter os i foråret, og det har han bestemt, fortæller sportschefen til NORDJYSKE.
Hobro har endnu meldt noget ud og sat navne på deres kommende træner, men en ting er allerede nu sikkert. Lars Justesen kan ikke fortsætte som træner efter nytår, da han ikke har de nødvendige træneruddannelser til det.