Palace-boss håber på investor-indtog: Fansene bør være spændte

Palace-boss håber på investor-indtog: Fansene bør være spændte

659
0
DEL

Crystal Palace-ejer Steve Parish håber, at klubben kan få lukket aftalen med amerikanske investorer, så klubben kan stå stærkere end nogensinde. 

I øjeblikket er Crystal Palaces ejerkreds i dialog med David Blitzer og Josh Harris, der begge gør sig som investorer i basketball og ishockey.

De to amerikanske rigmand skulle efter sigende være meget interesseret i at købe sig ind i Crystal Palace, og klubejer Steve Parish håber, at det snart bliver en realitet.

– Jeg tror, at denne klub kan vokse massivt, og det er en fantastisk mulighed. Jeg ønsker at vokse hurtigt, og så behøver man store midler. Jeg er parat til at gøre min del, og de tre andre drenge (medejerne Stephen Browett, Jeremy Hosking og Martin Long, red.) er også klar til at gøre deres del, forklarer Steve Parish til BBC Sport New York og fortsætter:

– Men vi er nødt til at bringe nogle nye mennesker ind for at fremskynde processen og sikre, at vi har alt det, vi behøver. Hvis jeg var Palace-fan – og det er jeg – så ville jeg være vildt begejstret for fremtiden.

På nuværende tidspunkt er Crystal Palace ejet af Steve Parish, Stephen Browett, Jeremy Hosking og Martin Long, der alle er inkarnerede Palace-fans. Hver især ejer de 25 %, men gør David Blitzer og Josh Harris deres indtog i Premier League-klubben, skal de hver især reducere deres aktieandel til 15,33 %.

London-klubbens stadion Selhurst Park er kendt for at huse nogle af Englands mest larmende tilskuere, men det bærer også præg af ikke at have været renoveret i adskillige år. Det bliver der lavet om på, hvis de amerikanske investorer kommer med de rette likvider, lover Steve Parish.

INGEN KOMMENTARER