Pardew bekræfter: Lejesvend kan være på vej retur

Pardew bekræfter: Lejesvend kan være på vej retur

789
0
DEL

Crystal Palace-manager Alan Pardew bekræfter, at lejesvenden fra Chelsea, Patrick Bamford, kan være på vej retur til Stamford Bridge, hvis det ikke bliver til noget mere spilletid i Palace frem mod januar. 

Den engelske U21-landsholdsspiller Patrick Bamford er i denne sæson på udlån fra Chelsea til Crystal Palace, men spilletiden har været knap for den 22-årige angriber, og det kan betyde, at han er på vej retur.

– Det er uheldigt for Patrick, for han arbejder hårdt, men det er en oplagt situation. Hvis han ikke rigtig får spilletid fra nu og til januar, er vi nødt til at kigge på det, forklarer Crystal Palace-manageren Alan Pardew, inden han fortsætter:

– Han har haft kamp til stregen, og han forsøger at forstå den måde, hvorpå vi spiller. men hvis han får chancen, er jeg overbevist om, at han ønsker at gribe den. Han kæmper for sin ret til at komme på holdet.

22 minutter fordelt på to Premier League-kampe er alt, hvad det er blevet til for Patrick Bamford i indeværende sæson.

INGEN KOMMENTARER