Pellegrini: Yaya bør ikke opgive City-karriere

Pellegrini: Yaya bør ikke opgive City-karriere

916
0
DEL

Yaya Toure vil købe sig ud af Manchester City, efter klubben har afvist at tilbyde ham en tre-årig aftale. 

Yaya Toure kom til Manchester City i 2010 og har siden sin ankomst været en central figur på klubbens hold. Nu kan det dog være, at parterne går hver til sit.

I hvert fald har Manchester City afvist at imødekomme ivorianerens ønske om en kontraktforlængelse på tre år, hvorfor spilleren nu vil købe sig ud af klubben.

Det ærgrer manager Manuel Pellegrini, der mener, at spilleren ikke bør opgive sin City-karriere så brat.

– Jeg snakker altid med Yaya, og han har et år tilbage af sin kontrakt endnu. Man ved aldrig, hvad der sker i næste sæson, og det skal man heller ikke tænke på, siger chileneren og fortsætter:

– Når sæsonen er forbi, kan det være, at Yaya og hans agent vil snakke med klubben, men lige nu er der ingen chance for det. Jeg synes, han bør genoverveje sin fremtid, afslutter Pellegrini.

INGEN KOMMENTARER