Petr Cech er stolt af Premier League-rekord

Petr Cech er stolt af Premier League-rekord

815
0
DEL

Arsenal fik i går besøg af Bournemouth på Emirates Stadium. Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet og Arsenal fik derfor genrejsning efter deres pinlige 4-0-nederlag til Southampton i lørdags. I forbindelse med kampen slog Arsenal-målmanden, Petr Cech, en ganske særlig Premier League-rekord. En rekord, som Cech selv er stolt af.

Det var som sagt ikke kun Arsenal, der strøg til tops og tog den øjeblikkelige førsteplads i Premier League, i hvert fald indtil aftenens opgør mellem Leicester og Manchester City. Hvad angår spillerpræstationer, så strøg Arsenals tjekkiske målmand, Petr Cech, også til tops idet han slog en Premier League-rekord for flest clean sheets.

Med gårsdagens 2-0-resultat blev det samtidigt til clean sheet nummer 170 for den tjekkiske målmand, der som sagt tidligere er meget stolt af rekorden.

– Det er ikke hver dag man slår rekorden i verdens bedste liga. Jeg må indrømme, at jeg var stolt i slutningen af kampen, udtalte Petr Cech ifølge internet-mediet Goal.com.

– Set over hele kampen var det en god præstation. Hen mod slutningen, i de sidste ti minutter, begyndte jeg at kigge på uret og tænke: “Okay, nu skal vi bare holde den”, og det gjorde vi.

Petr Cech kom til Arsenal så sent som sidste sommer. Hans kontrakt med London-klubben strækker sig frem til sommeren 2019.

INGEN KOMMENTARER