Snart kåres månedens spiller for september måned i Premier League, og blandt de nominerede er hele tre franskmænd iblandt.
Traditionen tro skal den bedste spiller for hver måned kåres i Premier League, og snart skal den bedste spiller fra september måned findes.
Seks spillere er blevet nomineret, og her er tre franskmænd at finde.
Hugo Lloris fra Tottenham, West Hams Dimitri Payet og Manchester Uniteds nye angrebskomet, Anthony Martial. Derudover er Manchester Uniteds Daley Blind, Leicesters Jamie Vardy og Watfords Odion Ighalo at finde blandt de nominerede.
Frankrig er det land efter England der har flest månedens-spiller-titler i Premier League, hvor den tidligere Arsenal-spiller Thierry Henry topper med fire af slagsen.
De nominerede til månedens manager er Louis van Gaal, Roberto Martinez, Maurizio Pochettino og Slaven Bilic.