Tim Sherwood joker med en eventuel fyring og siger, at han blot slukker telefonen, hvis ledelsen skulle forsøge at kontakte ham.
Aston Villa har fået en skrækkelig sæsonstart og ligger til nedrykning på nuværende tidspunkt. Presset er derfor stort på manager Tim Sherwood, der dog har overskud til at joke.
– Jeg vil bare slukke min telefon, svarer Villa-manageren prompte i sarkastiske vendinger, da en journalist adspørger ham om en eventuel fyring.
– Om jeg stadig har jobbet i næste uge? Jeg er ikke den rette person at spørge. Jeg føler, at klubben er nede i et hul. Jeg vil fortsætte med at gøre mit bedste for klubben, og det sker ved at få det bedste ud af de spillere, vi har. Jeg vil fortsætte med at arbejde ekstremt hårdt og ikke stoppe, forsætter Tim Sherwood.
Den tidligere Tottenham-manager understreger, at det ikke bliver let, men at tingene kan vende, hvis de får en sejr og får tanket noget selvtillid.
– Hvis vi kan skaffe et resultat og få noget selvtillid, så kan det ændre det hele. Det er ikke et let stykke arbejde, men det er noget, jeg elsker, og jeg har ikke tænkt mig at give op så let, cementerer Sherwood ifølge Goal.com.
Tim Sherwood skal et smut over til sin gamle hjemmebane, når Aston Villa gæster Tottenham Hotspur i næste Premier League-runde.