PSG-ejer nægter forhandlinger om Ronaldo

PSG-ejer nægter forhandlinger om Ronaldo

818
0
DEL

Det har svirret med rygter om, hvorvidt Cristiano Ronaldos næste arbejdsgiver skulle hedde Paris Saint-Germain. Nu giver PSG-ejer Nasser Al-Kheleifi svar på tiltale.

Efter gårsdagens kamp mellem Real Madrid og Paris Saint-Germain udtalte PSG-ejeren Nasser Al-Kheleifi sig om interessen for den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo. Hans udtalelser er dog ikke nødvendigvis nemme at blive klog på.

– Ronaldo har en kontrakt med Real Madrid og den respekterer vi. Hvis der var forhandlinger i gang, så ville de være hemmelige. Lige nu har vi ingen forhandlinger med Ronaldo overhovedet, udtalte altså Nasser Al-Kheleifi til BeIN Sports.

Fremtiden må dermed vise, hvorvidt der finder hemmeligholdte forhandlinger sted, eller PSG-ejeren taler sandt når han siger, at der ingen forhandlinger finder sted på nuværende tidspunkt.

Ronaldo spillede i øvrigt langtfra sin bedste kamp i går aftes og formåede aldrig rigtigt at få sat sit aftryk på kampen. Real Madrid fik dog alligevel en spinkel 1-0 sejr over de franske mestre. Målscoreren var Nacho Fernández, der kort forinden var kommet på banen i stedet for Marcelo, der måtte forlade banen med en skade.

INGEN KOMMENTARER