En ulykke kommer sjældent alene. I øjeblikket indtager Chelsea en 16. plads i Premier League. I følge Ramires fra Chelsea er det ikke kun den horrible placering, der er problemet. Den svære start på sæsonen har også sat spor hos spillerne, der nu lider under mangel på selvtillid, hvilket meget vel kan blive nødvendigt, hvis Chelsea skal op på hesten igen.
Den brasilianske midtbanespiller har været en af de meget få positive oplevelser i Chelsea denne sæson. De forsvarne mestre indtager en øjeblikkelig 16. plads i Premier League.
For Chelseas vedkommende genoptages Premier League på lørdag, hvor træneren fra Chelsea, Jose Mourinho, uden tvivl er ved at være under pres for at få vendt skuden. Ramires udtalte sig tidligere om den aktuelle situation.
– Jeg synes at holdet har en god mentalitet, men når man ikke vinder kampe, så mister man noget selvtillid og vi skal tilbage og begynde at vinde kampe igen.
– Når vi får en god sejr, hvor holdet spiller godt og vi alle sammen lever op til vores bedste, så vil selvtilliden komme tilbage og situationen vil ændre sig.
– Hvad humøret angår, så er det fint. Vi træner og arbejder hårdt.
– Vi gør vores bedste for at komme ud af den situation, vi selv har placeret os i, udtalte altså Ramires.
Samme Ramires underskrev i sidste måned en ny kontrakt med Chelsea, der varer de næste fire år. Han har været i klubben siden 2010, hvilket er det længste af klubben i alt tre brasilianske spillere. Til Chelsea FC magasinet tilføjede han yderligere.
– Det er meget vigtigt for os at have hinanden, specielt når der ankommer en ny brasiliansk spiller, fordi vi alle taler det samme sprog.
– Imens vi har et godt forhold alle sammen, så er det noget særligt os tre imellem. De repræsenterer en slags familie her.
Ramires virker altså efter omstændighederne glad i Chelsea, på trods af alt det der sker på og udenfor banen. Hvor vidt Chelsea formår at komme tilbage på sporet vil som sagt vise sig lørdag, hvor Chelsea får besøg af Norwich.