Real Madrid ødelagde Suarez-handel for Barcelona

Real Madrid ødelagde Suarez-handel for Barcelona

1024
0
DEL

FC Barcelona havde håbet på, at kunne hente Villarreals offensiv-spiller Denis Suarez, men Real Madrid spolerede det for catalanerne. 

FC Barcelona forsøgte helt frem til sidste da af januars transfer-vindue at hente Villarreals Denis Suarez til klubben.

Villarreal var da sådan set også klar til at sælge Suarez, men klubben ville dog gerne have en erstatning for Suarez klar inden.

Villarreal havde da også budt på deres ønske-erstatning, nemlig Real Madrids russer Denis Cheryshev, og så gik spillet ellers i gang.

For selvom Villarreals bud på Cheryshev angiveligt var det bedst som Real Madrid modtog, så havde Real Madrids præsident, Florentino Perez, lugtet luntent, og i stedet for at acceptere Villarreals bud valgte Real Madrid i stedet at leje Cheryshev ud til Valencia for resten af sæsonen, det skriver avisen Sport.

Den mislykkede handel resulterede i, at Villarreal valgte at holde på Denis Suarez og FC Barcelona måtte derfor stå tilbage med en lang næse og acceptere, at det i sidste ende var de evige rivaler fra Real Madrid, der havde snydt dem for et køb af Suarez.

Florentinos Perez’ trick har formegentlig ikke forbedret rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona, og der er allerede nu lagt i kakkelovnen til næste ‘El Clasico’ som spilles d. 3 april.

INGEN KOMMENTARER