Real Madrid-stjerne erkender medvirken i afpresningssag

Real Madrid-stjerne erkender medvirken i afpresningssag

655
0
DEL

Karim Benzema har fredag aften erkendt, at han har medvirket til at afpresse landsmanden Mathieu Valbuena til at betale penge, hvis han ikke skulle publicere en sexvideo af ham og konen. 

I sidste uge afviste Karim Benzemas advokat, at hans klient skulle være skyldig i sagen, men nu kryber Real Madrid-stjernen så selv til korset og erkender sin skyld.

– Jeg har været en idiot. Jeg føler mig flov over min ven Karim Zenati, for da han kom ud af fængslet, og selv da han sad inde, så jeg op til ham. Vi er meget tætte, forklarer Benzema ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg skulle fungere som mellemmand og udvikle et forhold mellem Mathieu (Valbuena, red.) og Karim Zenati. Jeg havde en samtale med Zenati om, hvordan vi skulle bringe emnet op med Mathieu Valbuena. Det var ikke mit mål, at Karim Zenati skulle drage fordele af dette. Det tænkte jeg ikke på. Jeg er chokeret. Ærlig talt ser jeg dum ud, når jeg kigger på hele sagen, erkender Real Madrid-stjernen.

Karim Benzema virker dog ikke til at ville opgive venskabet med Zenati.

– Zenati er en seriøs person, og han er en, jeg stoler på, skulle den franske landsholdsangriber have sagt til politiet ifølge AFP.

Strafferammen lyder på helt op til fem år, har anklagemyndigheden i Versailles oplyst tidligere. 

INGEN KOMMENTARER