Real Madrid-stjerne om Arsenals interesse: Jeg grinte

Real Madrid-stjerne om Arsenals interesse: Jeg grinte

814
0
DEL

Karim Benzema fortæller i et interview, at han sammen med hans bror og venner grinte over rygtet, som sendte ham til Arsenal. 

Arsenal blev gennem hele sommeren sat i forbindelse med en lang række angribere, og særligt Real Madrids Karim Benzema var en spiller, der konstant gik igen på mediernes sektioner for transferspekulationer.

Selv indrømmer hovedpersonen i dag, at han grinte over rygtet sammen med broderen og en flok venner.

– Jeg grinte sammen med min bror og mine venner. Vi ventede på, at medierne ville bringe den slags rygter, fortæller Karim Benzema, som aldrig har overvejet at skifte væk fra mægtige Real Madrid.

– Efter min mening er Real Madrid og Barcelona de store i fodbold. Hvorfor skulle jeg skifte, spørger den franske angriber undrende Journal du Dimanche, som interviewede ham.

– Jeg er fast mand hos den bedste klub i verden. Jeg er lykkelig. Så simpelt er det, slutter Benzema.

27-årige Karim Benzema skiftede til Real Madrid tilbage i 2009 fra Lyon.

INGEN KOMMENTARER