Ronaldo: Karrieren skal slutte i Real Madrid

Ronaldo: Karrieren skal slutte i Real Madrid

753
0
DEL

Cristiano Ronaldo har været en meget omtalt herre, siden han på eget græs foran egne tilskuere, hviskede Laurent Blanc i øret og angiveligt fortalte ham, at han gerne ville spille for PSG. Nu udtaler hovedpersonen sig selv, og her fortæller han noget andet.

Der er uden tvivl mange klubber, der gerne vil have fingrene i superstjernen, Cristiano Ronaldo. Det er dog ikke mange, der har råd til at have portugiseren i truppen. Det har Real Madrid dog, og nu er den 30-årige portugiser selv ude og kommentere på fremtiden.

– Jeg føler mig stadig ung. Jeg er 30 år gammel, og jeg vil spille i fem-seks år yderligere. Og i de år vil jeg opretholde det niveau, jeg har vist de sidste par sæsoner. Jeg ved, det bliver sværere og sværere, for hver sæson, der går, men i mit hoved er det muligt.

– Jeg vil vinde, og jeg er i verdens bedste klub. Jeg har en kontrakt i klubben, indtil jeg er 33, og min drøm er – som jeg har sagt mange gange – at slutte karrieren i Real Madrid. Jeg føler mig god og brugbar her. Jeg vil blive ved, siger portugiseren til World Soccer.

I næste weekend tørner Real Madrid og FC Barcelona sammen i El Clasicó på Bernabeu, og her skal verdensstjernen forsøge at vise sig frem på bedste vis for at vise, at han er verdens bedste fodboldspiller, som han selv påstår.

INGEN KOMMENTARER