Manchester United møder i weekenden Watford, men det bliver uden flere vigtige spillere.
Når Manchester United lørdag møder Watford, er det et svækket mandskab, som skal forsøge at tage tre point med til Manchester.
Louis van Gaal, Manchester Uniteds træner, bekræfter således overfor MUTV, at flere spillere må sidde over i lørdagens kamp.
Michael Carrick, Marouane Fellaini, Antonio Valencia og Anthony Martial sidder alle over med skader, mens Wayne Rooney er ramt af sygdom.
Træneren håber dog at have både Rooney og Martial med i midtugen, hvor englænderne møder PSV i Champions League.
Først skal det svækkede United mandskab dog i aktion mod Watford.
Kampen fløjtes i gang på lørdag kl. 13:45.