Rygte: Liverpool ude efter endnu en offensiv forstærkning

Rygte: Liverpool ude efter endnu en offensiv forstærkning

728
0
DEL

Siden den tidligere Liverpool-spiller Raheem Sterling tog til Manchester City, har klubben for alvor oprustet i offensiven. Det ser dog ingenlunde ud til at være slut, i hvert fald ikke, hvis man skal tro de italienske medier.

Liverpool overvejer angiveligt et bud i omegnen af 180 millioner for Fiorentina-angriberen Giuseppe Rossi, når transfervinduet åbner til januar.

Den 28-årige angriber gik glip af hele sidste sæson, som følge af en slem knæ-skade. Siden har han haft svært ved at kæmpe sig tilbage på holdet.

Hvorom alting er, så scorede den daværende, italienske landsholdsspiller 16 mål i 21 Serie A-kampe i sæsonen 2013/14. Han har også haft et meget succesfuldt ophold hos den spanske klub Villareal.

Ifølge det italienske medie ItaSportPress, så planlægger Liverpool som sagt et bud på cirka 180 millioner for angriberen, der faktisk har en smule erfaring fra Premier League. For mange år siden tørnede Rossi således ud for Manchester United og senere Newcastle United.

Noget der skal understreges er, at Rossis agent offentligt har erklæret at hans klient er tilfreds i Firenze-klubben, på trods af ønsket om mere spilletid.

INGEN KOMMENTARER