Så startede nabokrigen: Bendtner hånet af svensk forfatter

Så startede nabokrigen: Bendtner hånet af svensk forfatter

782
0
DEL

Danmark og Sverige skal op imod hinanden i to play-off-kampe, og det bliver ikke ligefrem med ren kærlighed, når de to hold skal dyste om EM-pladsen. 

Forfatteren Johan Croneman langer ud efter den kontroversielle dansker Nicklas Bendtner, der efterhånden er vant til diverse omtaler i medierne.

Forfatteren og kronikøren har til daglig sin egen blog hos Dagens Nyheter, og heri har han blandt andet fortalt om sit had til Danmark i sportsammenhæng.

– Jeg har det rigtig svært med Danmark i sportssammenhænge. Det er hverken videnskabeligt, akademisk, fornuftigt eller politisk. Det er er af rent personlige grunde. Jeg er glad, hver gang de taber – curling, casting (det er en lystfiskersport, red.), bowling, bridge. Yes!, skriver den spydige svensker blandt andet.

Nicklas Bendtner og Zlatan Ibrahimovic bliver jævnligt sammenlignet, hvilket Johan Croneman står helt uforstående overfor – han mener ikke, at den store svensker bør sammenlignes med nogle, og da slet ikke Nicklas Bendtner:

– Dansk tv og deres ulykkelige aftenpresse har naturligvis udbasuneret, at Zlatan er ‘Zlut’ – og at de har Nicklas Bendtner. Men bliver jo skrækslagen! Det har imidlertid været næsten tragisk at se, hvor mange svenske tv-kanaler, aviser og radiokanaler, der er gået direkte i fælden. Lige ind i provokationen, skriver svenskeren og uddyber:

– Det er nogenlunde det samme som at forsøge at finde ligheder mellem et blåbær og en banan – og påstå, at et blåbær kan være gult, bare det får chancen og selv vil, afslutter Croneman.

INGEN KOMMENTARER