Southamptons Graziano Pelle, der har kontraktudløb om halvandet år, savner hjemlandet Italien, som han betegner som det smukkeste sted i verden.
Flere engelske medier er nu begyndt at spekulere over, om Graziano Pelle er på vej væk, efter at han i et interview sagde således:
– Min kontrakt (med Southampton, red.) udløber om atten måneder – ét år efter Europamesterskabet i Frankrig. Italien er det smukkeste land, og det er det smukke, jeg savner.
Daily Mail skriver i mandagens avisudgave, at Pelle er på radaren hos Juventus, mens Manchester United også skulle være meldt interesseret i den erfarne målscore.
30-årige Graziano Pelle skiftede sidste sommer fra Feyenoord til Southampton med stor succes.