Schmeichel: Derfor skal United ikke have fingrene i Guardiola

Schmeichel: Derfor skal United ikke have fingrene i Guardiola

699
0
DEL

Manchester Uniteds danske legende Peter Schmeichel er ikke en stor fan af den spanske succestræners spillestil, og han ser helst ikke Pep Guardiola i sin hjerteklub. 

Ikke mange klubber ville afvise Pep Guardiola, hvis han en dag bankede på døren og bad om et job. Den store, blonde dansker ønsker dog ikke at se den succesrige træner stå i spidsen for ‘De røde djævle’ i fremtiden.

Guardiola, der i 2009 vandt ‘The treble’ med Barcelona, er i flere ombæringer blevet nævnt som kandidat til at overtage trænersædet på Old Trafford, når Luis van Gaal engang siger farvel og tak.

Den tidligere United-keeper fortæller i et interview til The Sport Review, at han ikke synes om spanierens ‘låste’ spillestil, og fremhæver ligeledes Bayern Münchens kedelige spillestil, som Guardiola er ophavsmand til.

– Det er min største frygt, at sådan en som Pep Guardiola bliver den næste Manchester United-manager, fortæller den 51-årige dansker og fortsætter:

– Guardiola har et bestemt spillesystem, som han holder sig til. Han (Guardiola, red.) har ændret et Bayern München-hold, der på sprudlende vis vandt ‘The treble’ med Jupp Heynckes i spidsen.

Uanset Guardiolas fremtidige trænersituation, står han fortsat i spidsen for de tyske mestre, der i aften tager imod Arsenal på Allianz Arena.
Kampen fløjtes igang kl. 20.45 og kan følges på TV3+.

INGEN KOMMENTARER