Scholes: Martial-succes lægger pres på Rooney

Scholes: Martial-succes lægger pres på Rooney

787
0
DEL

Manchester United-legenden Paul Scholes er imponeret af klubbens nye erhvervelse Anthony Martial, og han mener, at franskmanden lægger pres på Wayne Rooney. 

Wayne Rooney har været klandret for at spille dårligt for Manchester United trods hans høje status hos De Røde Djævle. Nu har klubben hentet Anthony Martial fra AS Monaco, og han har fået en fantastisk start på sin karriere i klubben.

Paul Scholes mener, at det kan lægge endnu større fokus hen på den underpræsterende Wayne Rooney:

– Martial er stadig en ung spiller, da han kun er 19, og han kom ikke med det største ry om at være en målscorer, siger midtbane-legenden til BT Sport og fortsætter:

– Jeg synes stadig, at der er pres på Wayne Rooney. Da vi (United, red.) var på vores højeste, havde vi fire angribere, der alle kunne score 25-30 mål. Det har holdet ikke nu. Det ligger ekstra pres på Rooney, og han er en presset mand, mener Scholes.

INGEN KOMMENTARER