Den tidligere Manchester United-profil har ikke meget tilovers for Ashley Young, der i gårsdagens Champions League-kamp forsøgte at filme sig til et straffespark.
Manchester Uniteds engelske kantspiller Ashley Young er i flere ombæringer blevet heftigt kritiseret for at filme. Nu er Uniteds tidligere midtbaneprofil også ude med riven efter sin landsmand.
– Ashley (Young, red.) bliver nødt til at stoppe med at filme, fortæller den 40-årige englænder til BT Sport og stopper ikke her:
– Det er pinligt, og han bliver nødt til vænne sig af med det. Det ved Ashley også godt. Han (Ashley Young, red.) er en rigtig god spiller, og han er ikke nødt til at ty til sådanne metoder, men jeg tror, at det er en integreret del af hans spillestil, afslutter Scholes.
Manchester United formåede i gårsdagens Champions League-opgør at vinde over russiske CSKA Moskva takket være Wayne Rooney, der efter flot opspil sikrede sejren i 2. halveg.
Dette betyder, at Manchester-klubben nu indtager førstepladsen i gruppe B med et point ned til de hollandske mestre fra PSV Eindhoven.
Sejren betød endvidere, at United ikke spillede 0-0 for fjerde kamp i streg.