Shakhtar: Teixeira skal ikke til Kina!

Shakhtar: Teixeira skal ikke til Kina!

828
0
DEL

I Kina er transfervinduet, som et af meget få steder i verden, fortsat åbent, hvilket betyder, at de pengestærke kinesiske klubber stadigvæk kan foretage indkøb. De har dog intet held i sprøjten, hvis de håber at hente den eftertragtede Alex Teixeira, der altså hverken røg til Liverpool eller Chelsea i denne omgang.

Træneren i Shakthar Donetsk, Mircea Lucescu, afviser således blankt, at Alex Teixeira bliver solgt til en kinesisk klub.

– Vi har ikke solgt Alex Teixeira, og jeg er ikke bekendt med nogen forhandlinger med kinesiske klubber. Det er bare de sædvanlige rygter. Knægten skal ingen steder. Han bliver hos os til sæsonen er slut, udtaler Lucescu til calciomercato.it.

Han holder dermed fortsat fast i, at Teixeira, åbenbart for enhver pris, skal blive i Shakthar Donetsk sæsonen ud. Heller ikke Liverpool og Chelsea, der angiveligt var yderst interesserede i den målfarlige brasilianer, havde held med deres tilnærmelser.

Den kinesiske klub Jiangsu har angiveligt budt de 375 millioner kroner, som Shakhtar tidligere har fastsat som sin pris for brasilianeren, men heller ikke det har tilsyneladende gjort Shakthar-ledelsen bløde i knæene. I januar hentede Jiangsu også Ramires i Chelsea. Den brasilianer skulle de eftersigende betale over 200 millioner kroner for, så det er altså ikke småt med finanserne i kinesisk fodbold.

INGEN KOMMENTARER