Shakthar Donetsk: Teixeira koster 520 millioner

Shakthar Donetsk: Teixeira koster 520 millioner

828
0
DEL

Shakhtar Donetsk har advaret Liverpool, Chelsea og andre bejlere om, at de ikke vil sælge Alex Teixeira for mindre end frikøbsklausulen, der lyder på 70 millioner euro, hvilket svarer til 520 millioner danske kroner.

Jürgen Klopp og Liverpool bød omkring 250 millioner for den brasilianske offensiv-spiller i sidste uge, men dette bud blev afvist. Det forventes dog, at Liverpool vil komme med et nyt bud indenfor kort tid, men Chelsea ser også ud til, at have interesse i den 26-årige stjernespiller.

Nu fortæller direktøren i den ukrainske klub, Sergiy Palkin, at de kun vil acceptere bud, der ligger langt over de hidtidige bud. Han bad samtidig klubber, der kunne have råd til at købe Teixeira om at give sig til kende.

– Liverpool stoppede efter et tilbud på 32 millioner euro [240 millioner kroner] og en bonus på fire millioner euro [30 millioner kroner], udtalte Palkin til TV-programmet Football 1.

– Det er det sidste tal, der blev bekendtgjort. Vores holdning er, at vi ikke vil sælge Teixeira i dag.

– Vi vil kun sælge Teixeira når sæsonen er slut. Vi behøver nogle gode resultater i Europa League og i den ukrainske liga. Når sæsonen er slut, sætter vi os glædeligt ved forhandlingsbordet.

– Teixeira har en kompensationsklausul i sin kontrakt og prisen er 70 millioner euro [520 millioner kroner]. Hvis nogle er interesserede i at købe ham, så lad dem selv komme.

Tidligere på ugen satte Teixeira spørgsmålstegn ved Shakthars beslutning om at afvise Liverpools bud. Han sagde i den forbindelse, at det ville være en ære, at spille for Liverpool. Palkin har ydermere afsløret, at Jürgen Klopp har været drivkraften bag Liverpools interesse i Teixeira.

– Jeg er sikker på at der, uden Jürgen Klopp, ikke havde været en forbindelse med Liverpool. Han vil have et personligt møde med Teixeira, tilføjede Pelkin.

Da Pelkin blev spurgt om, hvad Shakhtar-træneren Mircea Lucescus holdning til Teixeira var, svarede han følgende.

– Han vil have, at Teixeira spiller i Shakhtar til sæsonen er slut. Vi har nogle meget seriøse mål, som vi gerne vil opnå. Vi må stå fast i forhold til vores fælles mål.

 

INGEN KOMMENTARER