Aston Villa-manager Tim Sherwood fortryder salget af Christian Benteke, og han mener, at det salg har svækket holdet drastisk.
Christian Benteke er skiftet til Liverpool FC fra Aston Villa, og det salg har fået stor betydning for klubben, mener Tim Sherwood.
Tim Sherwood pointerer, at det samme er sket for både Tottenham og Liverpool med henholdsvis Gareth Bale og Luis Suarez.
Manageren siger således om situationen:
– Hvis han ikke havde haft en klausul i sin kontrakt, ville ikke engang 100 millioner pund kunne få mig til at give slip på ham, siger han og fortsætter:
– Han var ikke værd at sælge for nogen penge overhovedet. Ingen penge kan garantere dig Premier League-overlevelse, men den spiller ville kunne, understreger Sherwood.