Alexandre Pato blev i en meget tidlig alder udråbt som et af verdens største talenter, og nu skulle den brasilianske angriber være på vej tilbage til Europa.
Med 150 kampe og 63 mål for en europæisk topklub, skulle man tro at en spiller havde indfriet de forventninger, der måtte have været til ham. Men det er desværre ikke tilfældet for brasilianske Alexandre Pato.
Som bare 17-årig blev han hentet til AC Milan, og han nåede aldrig helt det niveau, som man havde håbet på i Milano. Han er sidenhen blevet hentet tilbage til Brasilien og Corinthians, og er efterfølgende blevet lejet ud til Sao Paulo.
Her har den nu 26-årige angriber gjort det så godt, at det har fanget opmærksomheden hos cheferne fra White Hart Lane.
Med en Harry Kane der stadig ikke helt har ramt den storform, han viste sidste sæson, søger Tottenham efter nogle offensive kræfter, der kan komplimentere Kane, og der skulle Pato angiveligt være løsningen, skriver todomercadoweb.es.
Pato har scoret 10 mål og lavet 3 assist i denne sæson for Sao Paulo.