Solbakken afslører: Vi har overvejet Hjulmand

Solbakken afslører: Vi har overvejet Hjulmand

2558
0
DEL

Ståle Solbakken har i et nyligt interview afsløret, at Hjulmand har været tiltænkt en plads i hovedstadsklubbens trænerstab.

Ståle Solbakken indgik for nyligt i et interview med Canal9, forud for opgøret mod FC Nordsjælland, søndag eftermiddag, og her afslørede han noget, som ikke vil falde i god jord hos fans af den nordsjællandske modstander.

Kasper Hjulmand har overvejet FCK som sin næste destination i karrieren, afslørede Ståle i interviewet.

– Og så var der jo engang, inden du tog til FC Nordsjælland for første gang, hvor du var hjemme hos mig i familiens hus. Der diskuterede vi lidt, og der tror jeg, at det var tættere på (end nu, red.). Der var det tæt på, men der var du kommet lidt for lang med FCN-projektet, forklarer Ståle Solbakken til Kasper Hjulmand, under interviewet på Canal9.

Ståle Solbakken lagde heller ikke skjul på de øvrige samtaler, han og Hjulmand har haft, i fodboldsammenhæng, på trods af, at samtalen i huset ikke havde det resultat, den norske hovedstadstræner havde håbet.

– Vi har diskuteret fodbold i forskellige sammenhænge, og når jeg har været uden arbejde, og han har været uden arbejde, så har vi haft mange dybe og gode samtaler om fodbold, forklarer Solbakken, men tilføjer, at samtalerne ikke udelukkende har handlet om fodbold.

– Vi har også snakket om andre ting, i forhold til, at vi har lavet med og uden familien – eller: det har jeg i hvert fald gjort, og Kasper skylder nok lidt på den konto, forklarer Solbakken, men understreger, at samtalerne ikke er lig med et faktisk venskab mellem de to trænere:

– Vi har diskuteret sådan nogle ting, uden at vi kender hinanden indgående, eller at vi kan betegne os som venner – dertil har vi tilbragt for lidt tid sammen. Men, jeg har stor respekt for Kasper (Hjulmand, red.) som fagperson. Vi ser ens på en del ting – ja, faktisk på ganske mange ting; nok også flere ting, end det, manden på gaden lige opfatter, siger FCK-træneren.

Interviewet med Ståle Solbakken og Kasper Hjulmand sendes på Canal9 klokken 15:00, en time inden de to trænere og deres klubber tørner sammen, søndag eftermiddag på Farum Park.

INGEN KOMMENTARER